Sideløbende med de længerevarende orkesterprojekter (Burnin Red Ivanhoe, Secret Oyster og Birds of Beauty), Karsten Vogel har stået centralt i, har han haft en del opgaver som solist og komponist. Ved solokoncerter har han ofte benyttet komponerede og præ-indspillede soundscapes, der alle har taget udgangspunkt i den aktuelle fremførelsessammenhæng. Ikke mindst i en række koncerter i forbindelse med kunstnergruppen PROs ferniseringer har han udviklet et særlig billedrigt tonesprog. Han har da også som eneste ikke-billedkunstner været medlem af denne gruppe siden 2004. Også billedkunstnerne Frode Steinicke og Pernille Mejslov har han samarbejdet med. Solokoncerter med tilknytning til billedkunsten har blandt andet bragt ham til Paris, Færøerne og Japan.

Fra 1980 til hans død i 2004 optrådte Karsten Vogel med Frits Helmuth både ved koncerter, oplæsningsarrangementer og i teaterproduktionerne ”Skyldig, ikke skyldig” og ”Osvald og søn” (bl.a. lp ”Vinden fortæller om Valdemar Daae og hans Døttre” 1980). Ved lignende ord-og-musik-arrangementer har han desuden arbejdet sammen med F. P. Jac, Lars Knutzon og Ole Lemmeke (cd ”Pesten i Bergamo og Lilien paa Marken” 2010).

Mindre besætninger som duo og trio i Karsten Vogels navn har jævnligt stået på især mindre scener. Duoen med Niels Thybo (cd ”God only knows” 1997) havde meget at lave i samarbejdet med Frits Helmuth, men optrådte også alene spredt henover 80’erne og 90’erne. En trio med den usædvanlige besætning saxofon, violin og percussion (med Kerstin Backlin og Heidi Petersen) tog ligeledes udgangspunkt i et Frits Helmuth-projekt men havde i 00’erne også engagementer som ren trio. Til foredragsarrangementer og arrangementer, hvor fortællestoffet meget vel kan komme til at fylde op mod halvdelen af tiden, står trioen med Lone Selmer (vokal og klaver) og Klaus Menzer (percussion) ofte for musikdelen. Lejlighedsvis er også guitaristen Rasmus Hedeboe knyttet til disse arrangementer.

Karsten Vogels kompositioner har i disse tilfælde udgjort stort set alt det musikalske materiale. I hans kvartet med Thomas Walbum (keyboards), Thomas Ovesen (kontrabas) og Klaus Menzer (trommer) er den særlige stil og stemning i Karsten Vogels musikalske univers yderligere rendyrket og fritskrabet. Med den udsendtes i 2018 “This Is It”.

Rent jazzorienterede projekter har også (hvordan har der dog været tid til det?) været på programmet. Den Charlie Parker-inspirerede jazz, der var Karsten Vogels stilistiske udgangspunkt midt i 1950’erne, genoptog han i en række tilfælde sammen med The Jam Trio (cd ”My Old Flame” 2010), mens avantgardejazzen blev foldet ud i først en kvartet med Hugh Steinmetz (cd ”Sweet & Aggressive” 2006), siden med hans medspiller fra de allerførste år som musiker, pianisten Per Aage Brandt (cd ”Cry!” 2016), i en kvartet, der hovedsagelig optræder i Frankrig.