Presse
Download tekst og billeder til pressebrug.
Burnin Red Ivanhoe | Secret Oyster | Birds of Beauty | Foredrag
Download tekst og billeder til pressebrug.
Burnin Red Ivanhoe | Secret Oyster | Birds of Beauty | Foredrag
Karsten Vogel (f.1943) musiker (saxofon), orkesterleder, komponist og radiomedarbejder.
Fra slutningen af 50’erne og til midt i 60’erne spillede Karsten Vogel ny jazz i forskellige grupper hvoraf flere i eget navn. Han skabte i 1967 den legendariske rockgruppe Burnin Red Ivanhoe og i 1972 Secret Oyster, der begge har opnået international anerkendelse, og i 1977 det personlige projekt Birds of Beauty. Fra 1980 og indtil dennes død optrådte han med skuespilleren Frits Helmuth. Han har desuden virket som solist i mange sammenhænge.
I 80’erne og 90’erne arbejdede Karsten Vogel i Danmarks Radio som programvært, konsulent og som chef for Diskoteket. Bedst kendt i denne sammenhæng er han for ”De ringer, vi spiller-”.
Igennem alle årene har han desuden skrevet om og holdt foredrag om musik og relaterede emner.
Karsten Vogel har indspillet mere end 70 lp’er og cd’er og har spillet koncerter i bl.a. hele Skandinavien, på Færøerne, i UK, Tyskland, Frankrig, USA, Indien, Island, Dubai og Japan.
Han har modtaget flere stipendier, herunder Statens Kunstfonds 3-årige komponist-stipendium og fra 2004 den livsvarige kunstnerydelse.
Per Aage Brandt og Karsten Vogel. Foto Mette Kramer Kristensen, 2016
Download foto
Karsten Vogel. Foto: Flemming Hjøllund, 2016
Download foto
Karsten Vogel. Foto: Mette Kramer Kristensen 2015
Download foto
Karsten Vogel. Foto: Flemming Hjøllund, 2013
Download foto
I 2017 har Burnin Red Ivanhoe i 50 år været et fast begreb i dansk musik. Altid genkendelig, altid udtryk for en bestemt måde at gå til musikken på, en unik lyd, en særlig holdning til det at spille musik for publikum..
I begyndelsen hed det syrerock. I dag er det en del af kulturarven.
Efter forskellige tilløb henover efteråret og vinteren stod Burnin Red Ivanhoe på scenen første gang den 22. maj 1967. I årenes løb har Burnin Red Ivanhoe siden spillet koncert mere end 1.000 gange. Udover i Skandinavien har de været i UK, Tyskland, Frankrig og Indien. De har spillet koncerter og været på koncertturneer med blandt andre Uriah Heep, Incredible Stringband, Jimi Hendrix og Black Sabbath. De har desuden medvirket i mange radio- og tv-programmer foruden i flere film. Ud over et større antal piratudgivelser og opsamlingsplader har de indspillet og udsendt 11 albums, hvoraf flere indgår i enhver rockentusiasts grundsamling. Debutalbummet ”M144” har således status som ét af nyere danske musiks betydeligste udgivelser.
Kim Menzer og Karsten Vogel er som altid i front med både vokal og mange instrumenter. Med Assi Roar på bas og Klaus Menzer bag trommerne er én af landets stærkeste rytmegrupper på plads, og med Jens Runge som guitarist og sanger er der sikkerhed for et nyt og meget energisk Burnin men også et Burnin, der bygger på egne traditioner og hele musikalske væremåde. Lone Selmer, der som det nye sjette medlem både er vokalist og spiller keyboard, giver fylde og variation både i de musikalske arrangementer og i det til stadighed overraskende sceneshow.
Med sange som ”Ivanhoe i Brøndbyerne”, ”Tingel-tangel manden” og ”Gong-Gong, the Elephant Song” på programmet spiller Burnin Red Ivanhoe sig lige ind i tre danske generationers musikalske hjerter. Repertoiret er desuden styrket med et overbevisende sæt nye numre foruden med genoptagelse af nogle rigtigt gamle, som ingen hidtil har hørt live.
Fælles for alle Burnin-job er – udover dette klassiske sæt sange – stor spilleglæde, musikalsk slagkraft, opfindsomhed, mærkelige instrumenter og et uberegneligt sceneshow.
Oplevelsen af at være der selv. Den ægte vare.
Kim Menzer – Jens Runge – Karsten Vogel
Lone Selmer – Assi Roar – Klaus Menzer
Burnin Red Ivanhoe 2013. Foto Mette Kramer Kristensen, 2013
Download foto
Burnin Red Ivanhoe 2014. Foto Mette Kramer Kristensen, 2014
Download foto
Kult-bandet Secret Oyster er tilbage på den danske musikscene.
Som få andre danske bands har Secret Oyster nydt international anerkendelse, både i deres første levetid i 70’erne og siden de i 2007 blev gendannet.
Bandet opstod i 1972 som en forlængelse af den instrumentale side af Burnin Red Ivanhoe, og frem til 1977 havde Secret Oyster et navn på den progressive rock/fusions-scene både nationalt og internationalt. Deres fire plader fra den periode har kult-status i dag, ikke mindst blandt amerikanske fans. De er således alle blevet genudgivet i netop USA.
Det var da også en udenlandsk opfordring, der fik sat bandet sammen igen. Det amerikanske label The Laser’s Edge påbegyndt i 2005 genudgivelsen på cd af de fire originale vinyludgivelser, hvorefter den amerikanske NEARfest festival inviterede bandet, der ikke havde været samlet i 30 år, til at spille en re-unionkoncert i Bethlehem, nær New York. Koncerten blev på alle måder en stor succes, der blev fulgt op af en live-cd-udgivelse med hele koncerten, af en ny invitation til at deltage i en amerikansk festival – nu som hovednavn – og siden da en række koncerter i Danmark, der har bekræftet, at også her har Secret oyster en stor fanskare.
Claus Bøhling -guitar
Karsten Vogel – saxofoner
Daniel Fridell – keyboards
Assi Roar – bas
Ole Streenberg – trommer
“Heads above most records of its type” (Billboard)
“Hands down!” (Music Street Journal)
“The performance on Friday night was one I won’t forget! Excellent!” (Exposé)
“Trods det at tre årtier er gået, holder bandets musik for vildt.” (Gaffa)
Secret Oyster, New York
Download foto
Secret Oyster. Mette Kramer Kristensen, 2016
Download foto
Karsten Vogel – Mikkel Nordsø – Christian Dietl – Klaus Menzer
Kendte fra Burnin Red Ivanhoe – Sneakers – Secret Oyster
For eksempel med ordene: Et rigtigt spilleorkester, de spiller for at spille, fordi det er det, det hele drejer sig om, fordi det skal lyde godt, og fordi det skal opleves godt.
Eller: ”Albert Ayler meets Keith Moon and Pat Metheny.” Men også med de smukkeste melodier og største ballader og ikke mindst overbevisende instrumentale soloer.
Nogle af musikstykkerne kender I fra Burnin Red Ivanhoe og Secret Oyster. Andre bliver I glade for nu at lære at kende.
Mikkel Nordsø (gtr), Klaus Menzer (dr) og Christian Dietl (b) er absolut én af landets stærkeste konstellationer – sammenspillede som de er gennem mange år med Sneakers. Karsten Vogel (saxofoner) har allerede for år siden erhvervet sig en position som legendarisk i dansk musikliv. Som manden bag Burnin Red Ivanhoe og Secret Oyster har han skabt sig et navn på den internationale scene for progressiv musik.
Birds of Beauty forener det vilde med det smukke, det melodiske med det syrede.
Kort sagt: Sådan!
“Music is the healing force of the Universe.”
Og det skal kunne høres.
Download tekst
Birds of Beauty, 2015
Download foto
Det tog fart midt i 60’erne og klingede ud midt i 70’erne. Genrer blandedes, kunstarterne mødtes, og der opstod unægtelig sød musik. Meget af det lever endnu.
Billeder, anekdoter og erindringer fra en særlig tid. Historier om Burnin Red Ivanhoe, POEX 65, Otto Leisner, Peter Belli, Peter Ingemann, Freak Brothers, Secret Oyster, Frank Zappa og det, mange erindrer som en vild og i hvert fald meget kreativ tid. Og lidt fra tiden, der fulgte.
Karsten Vogel er godt i gang med at nedskrive sine erindringer og betragtninger om musik og musikliv fra de mere end 50 år, han har været aktiv på både den danske og den internationale scene som musiker, orkesterleder og komponist. Det er de første prøver på dem, man kan opleve her. Det bliver både nærværende, vedkommende og morsomt.
Fortællingerne blandes med et par stykker musik, hvor Karsten Vogel på sine saxofoner virkeliggør visionerne. Hvis det ønskes, følger der en hel trio med.
Der vil være plads til spørgsmål og diskussion, hvis det aftales.
Varighed 45 – 90 minutter
Karsten Vogel
Download foto